The Erik Rasmussen Prize

The Erik Rasmussen Prize of 25.000 kr. will be awarded to a prominent Danish social scientist again at this years’ annual meeting of the Danish Political Science Association in October.

The prize is named after Professor Erik Rasmussen who more than any other person can be labelled as the father of Danish political science and who has greatly influenced Danish political science.

Nominations for the prize can be given both to well-established researchers as well as to younger researchers. The following criteria will be taken into account:

•    The researcher should have contributed to mark Danish political science in national and international context, and should have made a notable effort to convey knowledge about political science to the general public.

•    The researcher should have contributed to maintain and strengthen the international position of Danish political science, as well as contribute to a better understanding of the role of politics in society. 

Nominations should include a description of the nominee’s merits in accordance with the criteria above, and should be accompanied by a complete CV including publications. 

The committee in charge of the prize is made up of the board of the Danish Political Science Association. The chairperson of the board is the chairperson for the committee. The committee collects reasoned suggestions for nominations prior to the prize-giving. The members of the committee may themselves nominate social scientists to the prize, but the members of the committee cannot receive the prize themselves.

Erik Rasmussen-prisen  

Erik Rasmussen-prisen uddeles til en betydelig i Danmark boende statskundskabsforsker. Prisen er opkaldt efter professor Erik Rasmussen, der mere end nogen anden er dansk statskundskabs fader, og so­­­­­­m i høj grad har præget dansk politologi.

Med en betydelig statskundskabsforsker tænkes på såvel etablerede som yngre forskere,

·         som gennem en længere årrække med deres forskning har bidraget til at synliggøre dansk statskundskab i dansk og international sammenhæng, og som også i forhold til offentligheden har gjort en markant indsats for at formidle politologisk viden,

·         og som med publiceringen af markante forskningsbidrag bidrager til, at dansk politologi i fremtiden kan opretholde og styrke sin internationale position såvel som levere bidrag til en bedre forståelse af politikkens rolle i samfundet.  

Prisen uddeles (højst) hvert andet år på selskabets årsmøde. Prisen blev uddelt første gang på årsmødet i oktober 2012.

Størrelsen af prisen er 25.000 kr.

Komiteen bag prisen udgøres af bestyrelsen i Dansk Selskab for Statskundskab. Formanden for bestyrelsen er formand for komiteen.

Komitéen indkalder begrundede forslag til nomineringer forud for prisuddelingen. De begrundede nomineringer bør indeholde en beskrivelse af den indstillede kandidats meritter i henhold til ovennævnte kriterier for prisens tildeling samt være ledsaget af et fuldt C.V. (med publikationer).

Komitéens medlemmer kan selv nominere forskere til prisen. Komitéens medlemmer kan ikke modtaget prisen.

 

Prismodtagere

2020: Drude Dahlerup, Institut for Statskundskab, Stockholm Universitet, og Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Som pioner i den politologiske kønsforskning lever Drude Dahlerup på fornemste vis op til kriterierne for prisen, da hun har formet både den nationale og internationale forskning inden for et nu stort felt i politologien. Det gælder særligt bidrag til at introducere et nyt forskningsfelt angående køn og politik i Danmark, Norden og globalt.

Drude Dahlerups forskning har koncentreret sig om tre hovedområder: Kvindebevægelser, politisk repræsentation og brug af kønskvoter. Hendes forskning udgør i vidt omfang en klassisk form for statskundskab med interesser for valgsystemer, partiers opstillingsregler, interesseorganisationsrepræsentation osv. sat i et kønsperspektiv. Hendes gentænkning af begrebet om kritisk masse har været diskuteret i den politologiske kønsforskning i årtier. I forhold til kvoter lavede Drude Dahlerup i 2006 den første globale analyse af brugen af kvoter. Senest har hun haft en betydelig rolle i projektet 'Det danske ligestillingspolitiske regime - profil, paradokser og formative perioder'.

Drude Dahlerup har samlet set leveret banebrydende forskningsbidrag, der er flittigt citeret i den internationale forskning. Samtidig har hun bidraget til danske og internationale udvalg og råd. Drude Dahlerup er en god formidler og har regelmæssigt deltaget som ekspert i TV og aviser om kvindebevægelse og politisk repræsentation.

2018: Jørgen Grønnegård Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Priskomitéen fremhævede Jørgen Grønnegård Christensens lange og vigtige forskningsindsats samt hans vedholdende og betydelige bidrag til den offentlige debat og indretningen af den offentlige sektor. Jørgen Grønnegård Christensen har en meget omfattende publikationsliste, der inkluderer bøger og artikler i danske og internationale tidsskrifter. Han kombinerer en imponerende viden og detail-kendskab til den offentlige forvaltning i Danmark med problemstillinger med stor teoretisk og empirisk interesse.

Som underviser har Jørgen Grønnegård Christensen forsat et stort engagement i uddannelsen af ledere og embedsmænd. Selvom han blev pensioneret i 2012 er han fortsat med at undervise kandidat- og masterstuderende på Aarhus Universitet. Gennem sit mangeårige virke har han også skrevet adskillige lærebøger i offentlig forvaltning.

Jørgen Grønnegård Christensens klare, præcise og ofte kontroversielle bidrag til den offentlige debat bygger på hans unikke indsigter i den offentlige forvaltning. Han har været medlem af en lang række kommissioner nedsat af forskellige regeringer, såsom produktivitetsudvalget i 1980erne, flere sygehuskommissioner i 1990erne, og kommissionerne om særlige rådgivere i 1990erne og 2000erne. Dertil kommer hans virke som klummeskribent og kommentator i aviserne Berlingske Tidende, Børsens Nyhedsmagasin, Politiken og Weekendavisen.

2016: Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet

Priskomitéen fremhævede Jørgen Goul Andersens imponerende arbejdsindsats og meget store forskningsmæssige bredde. Jørgen Goul Andersen har gennem en længere årrække bidraget til at synliggøre dansk statskundskab i dansk og international sammenhæng.

Jørgen Goul Andersen har leveret en række markante forskningsbidrag, der indtil nu er blevet til omkring 45 bøger og 200 bidrag til bøger og tidsskrifter. I dansk sammenhæng er noget af de vægtigste bidrag de danske valgbøger og bøgerne til Magtudredningen. Internationalt er det en række bidrag der beskriver fremkomsten af ny-højrepartierne, politisk forbrug og arbejdsløshed i Norden. Et fællestræk ved værkerne er at samfundsmæssige fænomener altid har et indhold af politik.

Jørgen Goul Andersen har stået i spidsen for omkring 30 nationale og internationale forskningsprojekter og har været en dynamo for forskningssamarbejde blandt og mellem danske og internationale universiteter. På Aalborg Universitet grundlagde Jørgen Goul Andersen Centre for Comparative Welfare Studies, hvor han har virker som forskningsleder og professor igennem en årrække.

Jørgen Goul Andersen har også gjort en stor indsats for at formidle sin politologiske viden. Hans navn findes på omkring 7800 nyhedsopslag og han har haft en fast klumme på større danske aviser. Han har været fast tilknyttet Ugebrevet Mandag Morgen og har i utallige TV-indslag fremlagt forskningsresultater og kommenteret landets politiske situation. Desuden har Jørgen Goul Andersen udgivet en række lærebøger til brug i gymnasieundervisningen.

2014: Mogens N. Pedersen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Priskomitéen fremhævede Mogens N. Pedersens store indsat nationalt og internationalt for at synliggøre og styrke empirisk statskundskab. Mogens N. Pedersen står markant for forbindelsen mellem den spæde indførelse af statskundskab som videnskabelig disciplin i Danmark omkring 1960 og den voldsomme udvikling, som disciplinen siden har gennemgået. Han har over et halvt århundrede været i første række som repræsentant for dansk statskundskab, såvel nationalt som internationalt. 

 
Internationalt er hans navn ikke mindst knyttet til det vidt anvendte ”volatility”-begreb, ligesom han først formulerede det siden benævnte ”Pedersen Index”, der på simpel måler nettovælgervandringer fra et valg til det næste.
 
Mogens N. Pedersen har desuden synliggjort dansk statskundskab gennem en lang periode som redaktør af European Journal of Political Research og gennem sit virke i ECPR, hvor han i en årrække var medlem af og formand for Executive Committee. Desuden har han været gæsteforsker og gæsteprofessor på udenlandske universiteter og åbnet vejen for mange unge danske politologer til Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. 
 
I den danske sammenhæng har han i forhold til offentligheden gjort en markant indsats for at formidle politologisk viden, blandt andet som formand for Dansk Selskab for Statskundskab, medlem af Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd og som regelmæssig klummeskriver i Fyens Stiftstidende. Desuden har han haft en lang række tillidshverv og blandt andet varetaget politologiske interesser i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og en række offentlige ad hoc-udvalg.

2012: Jørgen Elklit, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

 

Priskomitéen lagede i sin beslutning vægt på, at Jørgen Elklit har været et fyrtårn i dansk statskundskab i mere end 40 år. Han har publiceret mere end 20 bøger og mere end 50 internationale artikler i de bedste tidsskrifter. Han er anerkendt som en af verdens førende valgsystemsekspert og har hjulpet demokratier verden rundt i mere end 20 år. Jørgen Elklit har gennem hele sin karriere haft en utrolig evne til at dele ud af sin faglige viden i alle typer af medier – TV, radio, aviser og foredrag i forsamlingshuse og på gymnasier. Samtidigt har han varetaget centrale poster som institutbestyrer, redaktionsmedlem af tidsskriftet Politica og været initiativtager til en lang række helt centrale antologier.

 

I indstillingen af Jørgen Elklit til prisen anførtes det endvidere, at ”han er … sandsynligvis den mest hjælpsomme mand i dansk statskundskab. Det er nærmest ubeskriveligt, hvor mange og hvor meget forskere og studerende igennem årene har nydt godt af Jørgen Elklits generøse ’åben-dør-politik’. Inden for dansk statskundskab er han bredt anerkendt for sin vilje og evne til at levere saglige, grundige og kritiske kommentarer på manuskripter og fungere som sparringspartner i forbindelse med store og små spørgsmål. Mange publikationer og beslutninger i dansk statskundskab ville have været mindre gennemtænkte og mere ufuldstændige, hvis ikke Jørgen Elklit havde beriget professionen med en så indsigtsfuld, pertentlig og hjælpsom personlighed.”